torsdag den 22. november 2012

Vi har regn, masser af regn

I morgen er det Thanksgiving her i USA, hvilket betyder at vi skal spise en masse mad, og shoppe en masse på fredag hvor det er Black Friday. Vi skal først ud at spise hos min grandpa  klokken 11, og derefter skal vi ud til vores grandma og spise klokken 2. De er nemlig sklit, så de vil begge holde noget, så det er godt nok. Men vi kommer godt nok til at spise meget mad! På grund af at det er thanksgiving, hvor man takker for det man er taknemlig for, skulle vi i engelsk skrive mindst et takkekort til en ansat på skolen. Det synes jeg var en så god ide, for ved at jeg selv ville blive super glad for det. Nå men, jeg skrev et til min P.E. lærer ms. Mak og et til min counselor Mr. Martin!  

Siden sidst har jeg været på en stor shopping tur i South Center i Tacoma, som er et kæmpe, kæmpe center i 3 etager, som er virkelig flot og har alt. Kolding storcenter og så videre i Danmark kan slet ikke måle sig med det her. Jeg tog afsted om morgen med mine værtssøstre, værtsmor, kusine og hendes mor. Vi brugte stort set hele dagen der, og jeg fik købt en blå blazer i Forever 21 og en cowboy jakke + en fødselsdags gave til Maggi. Om aftenen tog jeg i biografen og så den nye James Bond film, Skyfall, med en gruppe venner. Den var god nok, dog ikke lige den type film, jeg elsker at se, men sikkert meget god, hvis man elsker action film. 

Mandag, tirsdag og onsdag sidste uge havde jeg basketball try-outs! Jeg kom på c-holdet, hvilket er det dårligste af de tre hold, der er. Den eneste på min alder på det hold er en anden udvekslingsstudent, Anna, og ellers er det kun freshmen, altså piger der er to år yngre. Jeg kunne allerede mærke til vores try-outs at basketball nok ikke lige var så meget mig, så jeg valgte at stoppe. Ikke kun fordi jeg kom på c-holdet, men mere fordi jeg ikke rigtig havde nogen passion for det, og de træner altså hver dag, så det er lang tid at bruge på noget, man ikke rigtig gider. Men det var et svært valg, og jeg havde egentlig kun en enkelt dag til at bestemme mig, så jeg gik rundt på hovedpine en hel dag. Men har heldigvis en masse gode venner i skolen, som fik mig i godt humør i løbet af dagen. Og nu starter jeg indendørs tennis i Bremerton, en by 20 minutter herfra - så det er super fedt. Matt spiller også der, så det passer fint med, at han køre os derhen hver gang. Og ellers vil jeg bare træne og løbe en masse, så jeg kan holde formen i løbet af vinteren. Med alt den amerikanske mad er man næsten nødt til at dyrke masser af sport. 

I lørdags havde vi en International night med min exchange student group for både udvekslingsstudenter og værtsfamilier. Vi skulle hver bringe en ret fra vores hjemland, og jeg lavede frikadeller. De blev super gode, selvom jeg aldrig rigtig har lavet frikadeller før! Mig og Ali lavede over hundrede frikadeller, og de blev næsten alle sammen spist. Det var rigtig sjovt at smage ting fra andre lande lige fra thailand, kina, norge, chile, spanien osv., og det var dejligt at møde de andre udvekslingsstudenter igen. 

Her i mandags havde vi simpelthen så sindssygt meget regn! To dele af vores skole blevet oversvømmet i løbet af skoledagen, hvor der rent ud sagt var vand over det hele indenfor. Og udenfor var der nogle steder vand så dybt, at det gik en til knæerne. Det er ikke lavet så smart herovre, for vandet har ingen steder at gå, så det samles bare i kæmpe floder, når de har regn som det her. Da jeg skulle fra lunch til min 4th period, var jeg nødt til at krydse en kæmpe flod af vand, så mine sko (vans, jep ikke så smart på en regnfuld dag) blev gennemblødt og alt mit tøj, for vi stod ud i regnen i lang tid, fordi vi ikke vidste hvordan vi skulle komme over.  Alle aktiviteter efter skole blev også aflyst, og det var lige præcis den dag vi havde vores afslutningsaften for soccer! Så den er flyttet til næste torsdag i stedet. De havde egentlig sagt at regnen skulle blive ved i rigtig lang tid, men de sidste to dage har vi næsten ikke haft noget overhoevdet, hvilket er lidt ærgerligt, for skole var super tæt på at blive aflyst en hel dag pga. regnen. Det ville have været lidt fedt at prøve. 

Jep, jeg var nødt til at krydse det der... Hvor det er dybest, går det til knæene. 
Flod i midten af skolen!!
Vandet begynder at komme ind i Culinary køkkenet
Håber i alle har det godt i Danmark. Har aftalt med mig selv, at jeg skal blive lidt bedre til at tage billeder, så i kan få nogle ordentlige nogle. Har bare en vane med at glemme det helt, når der sker noget sjovt. Men skal gøre mit bedste! Happy thanksgiving!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar