fredag den 29. juni 2012

Dimission

I forgårs havde vi dimission fra folkeskolen, og vi havde en fantastisk aften. Det startede ud med, at vi var alle 9. klasser på skolen (vi er altså 5 klasser) samlet i en lille sal. Der var fællessang, taler, musik og selvfølgelig der hvor vi blev kaldt op og fik vores afgangsbevis. Det foregik heldigvis klassevis, så det var slet ikke så slemt! Jeg gik ud af folkeskolen med et gennemsnit på 10,83, så det er jeg meget tilfreds med. Tanken om at jeg aldrig skal have tysk, fysik, geografi, kristendom mere, er heller ikke hel dårlig!
.
Bagefter samledes vi i klasserne og fik sandwich, kage og jordbær, og hyggede en times tid. Da det var ovre tog hele klassen ud i et festlokale, og der festede vi så, og havde det bare skide skægt. Men det nok den sidste gang vi er hele klassen samlet, så det er lidt sørgeligt at tænke på. Og nogle af dem ser jeg sikkert slet ikke inden jeg smutter til USA. Nå, men mig og tre af mine venner tog ind i byen bagefter, men der var propfyldt med diverse studenter, så vi kunne selvfølgelig ikke komme ind nogen steder, øv øv. Men vi fik en sjov gåtur ud af det, så det var også helt fint. 
.
By the way fik jeg lige en dimissionsgave af mine forældre i går, og det var en IPHONE! Eller egentlig kun penge til én, så jeg køber den, når jeg kommer til the u.s.. Det er langt billigere derovre, så det kunne næsten ikke betale sig at købe en i Danmark nu, når jeg alligevel snart skal rejse. Har altid ønsket mig en Iphone, så er spændt på at endelig købe en!

Til dimission på skolen - jeg står forrest som nummer 4 fra højre i hvid trøje ;-)

fredag den 22. juni 2012

Tuberkulosetest & afrejsedato

Så fik vi endelig rigtig sommerferie her i onsdags. Det er skønt endelig at være færdig med folkeskolen, og kunne se frem til en lang, skøn ferie hvor jeg blandt andet skal til Italien. Her på det sidste har jeg haft travlt med eksamener. Fik 12 i både dansk mundtlig og engelsk mundtlig. Og så fik jeg også 12 i fysik/kemi (!!?!), hvilket jeg overhovedet ikke havde regnet med, da jeg seriøst ikke forstår fysik! Alt fra 4 og op havde jeg været tilfreds med, så det var lidt af en overraskelse, da jeg fik topkarakter. Nå men nok om det.. 
.
Jeg har været inde og få min sidste vaccine og jeg har fået taget en tuberkulosetest. Til jer der ikke ved, hvad tuberkulosetest er, er det en test man skal have taget for at få lov at gå på en amerikansk high school. Man for en indsprøjtning i armen, som den skal tjekkes 3 dage efter. Det var overhovedet ikke slemt, men er heller ikke bange for nåle. Min test var selvfølgelig negativ, som jeg godt vidste, da jeg aldrig har haft tuberkulose. Nu er næsten alt klar udover at jeg lige skal et smut forbi den amerikanske ambassade i København d. 1. august. 
.
Men nu til the big news, for jeg har jo fået afrejsedato! Jeg skal flyve fra Kastrup Lufthavn fredag d. 17. august. Det vil sige om 56 dage går turen til New York og derefter til Seattle, I can't waitttt!

lørdag den 2. juni 2012

Sidste skoledag

Torsdag havde vi sidste skoledag i Esbjerg. Så nu er det officielt helt slut med folkeskolen (udover de tre eksamener jeg lige mangler, men easy, easy). Det er lidt trist, at man ikke skal se de samme personer hver dag fremover, men jeg glæder mig helt sikkert også til at komme videre nu efter ti år!
.

Dagen inden sidste skoledag, var vi ude at bowle med klassen + vores klasselærer. Det var super sjovt, og jeg vandt da også anden runde med 99 point, wuhuu. Den første runde snakker vi ikke lige om. Så spiste vi kæmpe buffet med kyllingspyd, mørbradkød, pomfritter, whiskysauce (mums), salatbar, pandekager med is, brownies, softice og meget mere. Efter en hyggelig aften tog jeg hjem med en veninde, Rikke, som skulle sove hos mig. Da det endelig blev sidste skoledag, gjorde Rikke og jeg klar om morgen med kostumer, hår - og mit hår var i dagens anledning blevet farvet mørkt, som i kan se på billederne! På skolen spiste vi morgenmad, havde musikdyst mellem 9. og 10. klasserne, holdt prisoverrækkelser og kastede karameller til de små elever. Efter et par timer smuttede vi ind i Gryden, hvor alle Esbjergs skoler mødes på sidste skoledag og hygger, fester og drikker. Der var musik, hoppepude og "her-er-der-to-biler-du-må-smadre-aktivitet". Jeg mødte flere fra min gamle skole, som jeg ikke havde set i flere år, så det var så sjooovt.
.
Om aftenen holdt klassen fest i et meget lille klubhus, alt for lille må man sige. Men det gik, og vi havde en vildt hyggelig aften og fik afsluttet folkeskolen med manér! 
.
Rikke og jeg om morgenen - new hair!
Gryden Esbjerg 
Foran: Julie og Helena, bagved: Mig og Matilde
Gryden
Er ikke sikker, men tror, at vi er på hoppepuden lige der, haha
Mig, Matilde og Helena