onsdag den 26. december 2012

Christmas the American way

Lørdag tog vi alle færgen til Seattle. Så skønt at man kan komme til en kæmpe storby med alt på under en time. Det lyder fedt at kunne sig: hey, lad os tage til Seattle i dag?, ikke! Storbypige med stort S for sure. Nå men, vi tog til Seattle for at tjekke der jule ting ud. Der var pyntet op overalt med lys og gigantiske juletræer. Vi gik lidt rundt og kiggede i butikker, og spiste aftensmad på en Qdopa (mexicansk fastfood kæde). Klokken seks tog vi hen til et kæmpe center, Pacific place, hvor der præcis når klokken blev seks "sneede" det inde i centret. Var nu bare sæbe, men alligevel. Fik købt en vinterjakke og et tørklæde by the way, så behøves ikke at fryse mere. Og da vi gik rundt i Seattles gader, så vi en mand der spillede musik og en pige der dansede vildt underligt ved siden af. Og Amber valgte så at hun selvfølgelig også ville danse med, så hun dansede skørt rundt i midten af Seattle. Haha, det er derfor jeg elsker min værtssøter!


Udsigten når man ankommer med færgen 
Pacific place fra 3rd floor
Billedet er ikke bedste kvalitet, men værsgo alligevel 
Amber, ME, Ali, and Andrew (Alis kæreste, hvis i skulle være i tvivl)
Seattle, du er flot!
Søndag samledes hele familien i min onkel og tantes hus, for at lave swedish meatballs for christmas. Tror vi lavede 300, det føltes hvert fald sådan, må man sige. Ellers så vi også Seattle Seahawks i mod SF 49'ers (pt. nummer 1 i NFL). Og Seahawks vandt faktisk super stort - 42-13! Og nu er vi i play-off, og på vej mod Superbowl! Kunne jo være det fedeste nogensinde, hvis det skete. 
Mandag aka. 24 december aka. juleaften (eller ikke jul herovre, men hvertfald i DK), skypede jeg med min familie i Danmark. Det var super dejligt at få snakket lidt, og se dem alle åbne gaver. Så føler man alligevel at man er lidt med, selvom man er på den anden side af jorden. 


Skyping med min familie 
Om aften tog vi igen til min onkel og tantes hus og spiste julemiddag (masser af kødboller)og åbnede gaver fra dem. Da vi kom hjem igen fik vi alle lov til at åbne en gave, som var vores jule pyjamasser som vi skulle sove i. Tror lidt det er en tradition herovre, når de jo åbner gaver om morgenen. Eller noget. 

Den 25. december om morgen blev jeg vækket af min værtssøstre og værtsmor der råbte: "wake up, it's christmas!" klokken seks om morgenen. Så gik vi alle ind og kiggede hvad der var i vores stocking fra "santa". Hvilket en masse små ting, som hårelastikker, slik, tandbørste, body mist, neglelak, sokker og mere. Efter det åbnede vi gaver, masser af gaver. Tonevis faktisk! Fik en hel masse dejlige ting, fra både min familie her og i Danmark. Ligger lige et billede ud så i kan se med. Fik støvler, to jakker, yoga pants, to trøjer, en masse øreringe, parfume, en seahawks t-shirt, make-up, to huer, en dvd, handsker, undertøj, Lauren Conrad bog, hele serien af Pretty Little Liars, neglelak, bælte, undertrøjer, værk fra Martin, strømper, et ur, creme, toilettaske, og to ornaments (en der siger 2012 og alle i min værtsfamilies navne, og en der ligner vores hund på en prik) + penge! Er vildt glad for alle gaverne. Tusind tak til alle i Danmark, som sendte gaver - jeg kunne bruge hver og en.

Senere på dagen tog vi til middag hos min great grandma med hele familie der var samlet endnu engang. Det var hvert fald en anderledes, men skøn jul! Glæder mig dog til at holde jul i Danmark næste år. Danmark ved helt sikkert, hvordan man holder rigtig jul. 

Vores juletræ
Stockings!
Mig, Amber and Ali klar til at åbne gaverrr
Stuen fyldt med ting - wow
Glad for mine nye støvler, som matcher min pyjamas perfekt! Haha
Alle mine skønne gaver!
SURPRISE! Det begyndte også at sne, omkring 10 cm
Grandma med alle børnebørnene
Great grandma med alle børnebørnene. Igen

lørdag den 22. december 2012

Yes, vi har juleferie!

Lørdag tog Anna og jeg til downtown Poulsbo, og gik lidt rundt og kiggede i butikker. Der er en masse små, hyggelige butikker og der er fyldt med julelys her i juletiden. Vi var i marina market, som er en butik med skandinaviske ting! Jeg fandt alt muligt godt; marcipan, makrel i tomat, Kinder, mælkesnitter og Haribo. Anna er helt sikkert en af mine bedste veninder herovre - hun er også udvekslingsstudent, bare fra Norge, så vi står lidt i samme situation herovre. Vi gik både til og fra downtown hvilket er cirka 15 minutter hver vej, for vi er jo nogle som ikke kan køre endnu! Det er virkelig en af de ting der er irriterende herovre, for der er ingen busser, cykelstier eller noget som helst. Nå men, efter vi kom hjem havde jeg en halv time til at tage et bad og gøre mig klar inden jeg tog til en lille, lokal koncert med Lexi, Becky, Beckys bror og en del af hans venner, som allerede var hjemme fra college og har ferie - snyd! Koncerten var god nok, men det bedste var at både Lexi og Becky næsten vandt Ugly Sweater konkurrencen, så de var ude i en danse duel! Efter koncerten tog vi alle hjem til Becky og hyggede med Xbox og burgers.


Marina Market i downtown Poulsbo
UGLY SWEATER CONTEST: Random person, random person, Becky and Lexi
Soendag var jeg sammen med mine to venner Cooper og Brendan, og vi var hjemme ved Cooper og dekorerede christmas cookies. Da vi spiste aftensmad skulle vi bede bordboen, hvilket var foerste gang jeg har proevet det nogensinde! Det var sjovt nok, jeg sad bare og stirrede paa dem og det varede saadant set kun 5 sekunder. Efter aftensmad koerte vi hen til en hemmelig soe kaldt Zissou her i naerheden af hvor vi bor, og Brendan valgte saa at springe i, selvom der var sne og det hele, haha!

Ellers har det saadant set vaeret en meget underlig uge. I mandags var jeg kun i skole i en time, fordi vi skulle til begravelse ved min vaertsmors bedste venindes grandpa. Jeg havde aldrig moedt ham, men begravelser er jo altid super soergelige. Men der var kaempe stor buffet, det var rigtig laekkert. Natten til onsdag fik vi saa en masse sne, saa om onsdag var der ingen skole paa grund af sne! Det var ikke engang vildt meget sne, men herovre skal der overhovedet ikke saerlig meget til inden de lukkker alt ned, har jeg opdaget. Saa jeg var bare hjemme og hyggede, og gik en lang tur i sneen. Torsdag aften tog vi til kitsap mall og lavede noget christmas shopping. Og naa ja, torsdag tog jeg en pose danske saltlakridser med i skole og lod en masse forskellige personer smage dem. Tror kun der var tre personer der kunne lide dem, resten lavede de sjoveste ansigter og loeb hen til en skraldespand for at spytte det ud. Det var det sjoveste nogensinde! Selv min engelsk laerer ville smage, men hun kunne selvfoelgelig heller ikke lide det overhovedet!

Fredag skulle have vaeret vores sidste dag inden ferien, men skolen blev aflyst, fordi vejene var glatte + der var nogle trusler om et skoleskyderi paa min skole. Vi fik en mail om truslerne om torsdagen, og det var egentlig meningen at der ville vaere skole om fredagen bare med en masse ekstra security og politi, men de valgte saa helt at lukke skolen. Hvilket var super irriterende, for jeg havde en masse planer den dag, og de blev helt spoleret saa!

Pakke jeg fik med posten i mandags fra min dejlige familie! Det er virkelig det bedste i verden at faa pakker
Pakke fra min onkel og tante + dansk slik, yeahhhh
Poulsbo, 2 min. fra vores hus

Nyder at have fri fra skole paa en hel normal onsdag!
I morgen er det loerdag og jeg tager til Seattle med min vaertsfamilie. Og ellers glaeder jeg mig bare super meget til jul - vi har sne, tons af gaver under traet. Saa det kan naesten kun blive en fantastisk jul!

søndag den 16. december 2012

Lockdown øvelse & SNOW

Her i gaar, fredag, havde vi et lockdown oevelse paa skolen i 3rd period. Et lockdown er en oevelse hvor vi oever, det vi skal goere, hvis der opstaar et skoleskydderi paa vores skole (yep, I'm definitely in america). Tror mest det var paa grund af det forfaerdelige skyderi der skete igaar i en elementary school i connecticut! Men ja, jeg havde idraet i den time, saa vi skulle blive i vores omklaedningsrum, laase alle doere, rulle gardiner ned, slukke lyset og vaere super stille. Det var saadant set det, og det varede kun 20 minutter, saa det var ikke saa slemt. Jeg husker min laerer spurgte mig, om vi havde lockdown oevelser som denne i danmark, og da jeg sagde, at det havde vi altsaa ikke sagde hun: "Oh, you don't shot eachother overthere, right?" Kun amerikanere ville sige saadant noget, haha.

Efter skole tog jeg paa subway med anna, og vi fik endelig koebt nogle snack til at have i vores locker. Og vi fik gratis kaffe at Starbucks, og fandt ud af, at jeg godt kan lide deres peppermint kaffe, og specielt alt det caffieine der er i, som giver vildt meget energi! Vil starte mine morgener med kaffe fra nu af, hvis jeg da kan holde smagen ud i laengden. Om aftenen tog jeg til en basketball kamp paa skolen med min veninde taylor, det var rigtig sjovt, selvom vi desvaerre tabte. Naeste fredag efter vores basketball kamp mod vores rivalskole kingston, har vi a casual dance paa skolen, hvor vi gaar direkte fra kampen til fest. Ikke noget med at dresse fint op, saa det skal nok blive super sjovt!

I dag er det loerdag, og vi havde vores foerste sne her. Dog kun et par timer, og det blev ikke rigtig liggende, men stadig - sne er sne! Jeg var ude at loebe i sneen, det var faktisk skoent. Her om lidt tager jeg til downtown poulsbo med anna, og i aften skal jeg til en koncert, med et band fra vores skole, med becky, lexi og brendan. Knus herfra

onsdag den 12. december 2012

Ask me a question

Hello again!

Nu har jeg vaeret her i USA i et godt stykke tid, og jeg ved at der er nogle kommende udvekslingsstudenter eller folk som overvejer at blive det, der laeser med. Saa taenkte at jeg ville lave en lille spoergerunde. Saa hvis der er nogen der har nogle spoergsmaal om det at vaere paa udveksling eller bare om mit liv herovre, saa spoerg endelig! Da jeg selv overvejde at blive udvekslingsstudent, laeste jeg masser af blogs, og det hjalp mig meget med at tage beslutningen om at tage afsted. Alle nysgerrige, ikke-kommende udvekslingsstudenter er selvfoelgelig ogsaa velkomne til at stille spoergsmaal! 

Saa hvis i har spoergsmaal, saa skriv en kommentar til det her indlaeg, eller send en mail til helena.harbo.andersen@hotmail.com.

Knus, xoxo

mandag den 10. december 2012

Det december

Så er det rigtig blevet december, men er dog ikke helt i julehumør uden julekalender i tv'et, adventsgaver, konfekt og så videre. Vores hus er dog fyldt med julepynt, så lidt jul er der da. Og jeg har fået en skrabe julekalender fra mine bedsteforældre i danmark, hvilket er skønt! Går efter rensdyrene og de 5000 kroner i år. 

Fredag efter skole tog jeg til downtown Poulsbo for at købe lidt julegaver til min familie i danmark. Det var super hyggeligt bare at gå rundt og kigge i butikker og købe gaver! Downtown er fyldt med julelys og små, sjove butikker. Sender gaverne afsted her mandag d. 9 december, så de burde komme frem inden jul. Men ved snart ikke med den amerikanske told, det tager 100 år hver gang! Om aftenen spillede drengene basketball kamp, så den tog vi selvfølgelig hen at se. De vandt, så det var godt! Elsker alle basketball kampe her. Der kommer altid en masse mennesker, så det er super hyggeligt og der er en masse at snakke med, samtidig med vi cheer på vores skole. Efter kampen tog Jacci, Zane, Brendan, Cooper, Abbie og jeg hjem til Jacci, og så et par afsnit af Walking Dead, som er så populært herovre - det er et show om zombier, men faktisk meget spændende.  
Synes lige, at jeg ville vise jer Jaccis flotte parkering! Og Jacci og Brendan der der "slås" i baggrunden - haha, skøre venner  
Lørdag havde vi et christmas party med min exchange student group. Vi skulle hver især bringe nogle cookies, så inden vi tog derhen, tog vi til min tante og onkels hus og lavede en masse forskellige juleting. Jeg bagte pebernødder og de blev helt rigtige selvom det var lidt svært med den danske opskrift fordi de jo bruger cups and pounds her i stedet for ml og gram. The christmas party var super hyggeligt, og det  var skønt at se de andre igen. Vi havde Most ugly christmas sweater contest, som er gælder om at have den "grimmeste sweater". Jeg vandt desværre ikke, haha. Vi fik også taget billeder med Santa, og spillede et slags pakkeleg. Vi sad i en cirkel og lagde alle pakkerne i midten, og derefter gik det på tur med at tage en gave. Man måtte enten tage en fra midten eller stjæle en, der allerede var åbent. Når en gave havde været stjålet tre gange, kan den ikke stjæles mere. Jeg endte med at få en lille figur ting som man kan dekorerer. Vi havde også en lille leg hvor vi skulle gætte hvor mange m&m's der var i en water bottle, og den der kom tættest vandt den. Jeg gættede 412, og der var 402, så jeg vandt - stolt, følte mig rimelig klog! Ellers spiste vi bare masser af cookies og jeg fik simpelthen den værste hovedpine på grund af alt det sukker, plus jeg ikke rigtig havde spist andet til middagsmad den dag. Om aftenen tog jeg med en gruppe venner ud at bowle. Der var fri baner fra 10 pm til 1 am! Det er helt som i Danmark, ingen forskel der, men det var helt sikkert sjovt! 

I min onkel og tantes hus
Ugly sweater contest
Ali og jeg sammen med Santa og hans elf 
Ja, min sweater siger: Chillin' with me snowmies 
Hele gruppen af udvekslingsstudenter   
I dag er det søndag, og jeg har været til min værtssøster, Ambers, soccer game. Og ellers så jeg Seattle seahawks tæske Arizona 58-0 i fjernsynet. How i love NFL sunday! Nu vil jeg se en film med Alison, og i morgen er det mandag og skole igen. Knus herfra

mandag den 3. december 2012

Blood drive, Oregon trip & movie night

Jubii, så blev det december! Her har vi stadig ingen sne, kun i bjergene, men jeg hører at der er sne i Danmark - så snyd. Den sidste uge har været super travl, og jeg har virkelig opdaget, at jeg har nogle fantastiske venner herovre! 

Mandag skete der ikke det helt store, andet end Anna (en af mine gode veninder + udvekslingsstudent fra norge) kom og så en film om aftenen. Tirsdag havde vi en blood drive på skolen, hvor man kunne skrive sig op til at donere blod i stedet for at have time. Og jeg havde sådant lidt tilfældigt skrevet mig op, fordi manden sagde at jeg jo kunne tænke over det, og komme hvis jeg ville. Og selvom jeg i starten overhovedet ikke ville gøre det, tænkte jeg over det noget tid, og endte så med at ville gøre det, så jeg kunne "face my fear" (eller noget i den retning, og selvfølgelig hjælpe nogle syge folk. Så jeg tog derhen om morgenen, og jeg var super klar. Først skulle jeg svare på en masse spørgsmål om mit helbred, og hvor jeg havde været med mere. Og allerede efter spørgsmålene sagde de, at jeg desværre ikke måtte donere blod, fordi jeg har boet 5 år eller mere i Europa. Hvilket betyder at mit blod ikke er amerikansk, og kan have farlige, europæiske sygdomme! Sygeplejersken jeg talte med synes også det var latterligt, men de var nødt til at følge reglerne. Men ja, i det mindste prøvede jeg. Efter den lille skuffelse var vi midt i 2nd period og vi ville ikke rigtig gå tilbage til kun en halv klasse, så mig og min ven, Brendan kørte på et lille trip til downtown og fik doughnuts og varm kakao. Tirsdag var også første dag vi havde min badminton club, der var ikke super mange, men det var jo også første gang, så det kommer helt sikkert. Vi spiller hver tirsdag og torsdag i lunch, for det er det eneste tidspunkt hallen er fri. 

Onsdag og torsdag tog jeg med min værtsfamilie til Portland, Oregon! Vi boede på et rigtig lækkert hotel, og vi tog til en kvinde fodbold kamp imellem Ireland og USA, og vi vandt selvfølgelig med hele 5-0. Efter kampen kom alle spillerne rundt og skrev autografer, det var super fedt. Dagen efter kørte vi til en masse outlets butikker og shoppede. Og vi tog til Voodoo Doughnuts, som er et kendt doughnuts sted i Portland. 



Portland, Oregon 

Ali, mig og Amber på hotellet 
Til soccer kampen 
Min skønne værtsfamilie og jeg 
Alex Morgan der signerer Amber trøje  

Bacon doughnut, peanutbutter/Oreo doughnut og Oreo doughnut (min, hehe)
Woodburn outlet center! Havde alt - Nike, Forever 21, Adidas, Charlotte Russe, Tommy Hilfiger osv.
Mig, Amber og Ali i outletcentret
Torsdag aften havde vi vores soccer end-of-season ting. Først holdt vores coach en tale, og derefter blev vi alle kaldt op og fik vores diplomer. Efter det holdt vores kaptajner en tale, hvor de gav gaver til trænere og hjælpere. Og jeg blev kaldt op igen, fordi de havde lavet mig et billede af alle pigerne med deres navne på, som jeg kan tage med hjem som et minde. Vi havde også et powerpoint show med billeder fra hele sæsonen, og alle seniors havde deres eget powerpoint show med billeder fra vi var små til nu. Det var så sjovt at se, og jeg havde ikke set mine billeder forinden, men de var faktisk helt fine. Tak mor! 


Fredag tog mig og Anna på Subway efter skole, og om aftenen tog jeg til skolen og så pigerne spille basketball. Og derefter tog mig og Anna hjem og så film igen, igen. Haha. Lørdag aften havde jeg en Channing Tatum movie night med 5 andre piger, og vi så en masse Channing Tatum film og hyggede en masse. Næste  movie night har vi allerede talt om skulle være Zac Efron. I dag søndag tog vi til min onkel og tantes hus og bagte jule småkager hele dagen. Fik dog ikke lavet noget dansk overhovedet, men vi aftalte at fortsætte næste weekend, så mon ikke det bliver til nogle pebernødder der. Knus herfra, håber i alle har det godt!