fredag den 22. februar 2013

Første gang på ski - nogensinde

I mandags var det Presidents Day herovre, så alle skoler var lukket. Jeg tog med min værtsfamilie til Stevens Pass, som er et populært ski sted et par timer væk. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen, tror det var omkring sekstiden for vi ville være der, når det åbnede klokken ni. Jeg lejede ski, støvler og hele molevitten! De fleste herovre ejer selv udstyr, fordi de så nemt kan tage ud at stå på ski. Jeg havde aldrig stået på ski før, så jeg tog en to timers Beginner class, hvor de lærte os de mest basale ting. Efter det tog jeg med Maggi op på det mindste pist de har, og derefter gik vi op på en anden. Og hold da op den var stejl! Havde ingen ide om hvordan jeg nogensinde skulle klare den ned. Men sprang bare ud i det, og det var faktisk super sjovt, selvom jeg faldt hvert andet sekund og næsten ramte et træ! Efter et par gange på den pist begyndte det faktisk at gå meget godt, langt bedre end jeg troede jeg ville være den aller første gang. Men ja, det var en kanon dag, og håber vi kan komme derop igen inden sneen forsvinder! Men selvom det var super sjovt ville jeg stadig til hver en tid fortække charterferie frem for skiferie, just sayin'. Forresten var det super flot deroppe med sne, bjerge og så videre. Her kommer lige lidt billeder. 

Moi

Maggi og jeg på liften


Mig, Amber and Ali

Ingen kommentarer:

Send en kommentar