torsdag den 2. august 2012

Den amerikanske ambassade

I går tog min mor og jeg en tur til København, fordi jeg skulle ind på den amerikanske ambassade til et visum interview. Inden jeg skulle på ambassaden havde jeg skulle udfylde en hulens masse ting og sager, betale gebyr og få taget et paslignende billede. Jeg mødte op på ambassaden 11.30, og skulle så igennem en masse sikkerhedkontrol - de går meget op i sikkerheden, må man sige. Der stod for eksempel to vagter i indgangen, som bare skulle åbne døren for en inden man gik ind og man måtte ikke have noget elektronik med overhovedet. Efter jeg var igennem sikkerhedskontrollen kom jeg ind i et lille venteværelse, hvor der sad 2 andre personer og ventede. Jeg havde taget mit ELLE med, så jeg havde noget at lave i ventetiden, men efter 5 min. blev jeg allerede kaldt op. Første gang jeg blev kaldt op, skulle jeg aflevere alle de medbragte papirer og pas. Og anden gang var det tid til interviewet, som var på amerikansk. Det eneste de spurgte mig om var, hvorfor jeg skulle til USA - svar: som udvekslingsstudent, og hvem der betalte mit ophold - svar: mine forældre. Så enkelt var det, og jeg tror, det højst tog 20 min. i alt inden jeg var ude igen!
.
Nu kommer jeg jo fra Esbjerg, så der er et godt stykke vej til KBH. Så vi kunne ligeså godt få noget ud af turen, og derfor holdt vi ind ved Rosensgårdcentret i Odense, hvor vi spiste Jensens og shoppede.

.
Nu er der kun 15 dage til jeg rejser, og tiden flyver bare afsted. Mangler stadig at købe gaver til værtsfamilien (har kun købt en indtil videre), pakke ALT og sikkert en hel masse ting, jeg ikke lige kan komme i tanke om lige nu.

Ambassaden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar